Oplevelsesløb / "skattejagter"
En sjov oplevelse, f.eks. som afslutning på en teaterforestilling eller et skole-kirke-arrangement

Kirketeateret tilbyder gerne et oplevelsesløb / en "skattejagt" – uanset om løbet skal stå alene, eller om det skal kombineres med et andet arrangement.

Opgaverne undervejs vil typisk være en blanding af skøre og sjove konkurrencer, quizspørgsmål, dramaopgaver og lignende, og tager ofte udgangspunkt i noget, deltagerne lige har set i en teaterforestilling, eller evt. noget, børn har arbejdet med i minikonfirmandundervisningen.

Et løb er både en fantastisk måde at ryste deltagerne sammen på og en morsom og spændende form for repetition.


Oplevelsesløb efter en teaterforestilling, en gudstjeneste eller et andet arrangement
Løb er oplagte som supplement til teaterforestillinger / gudstjenester med teater eller genfortælling og som afslutning på skole-kirke-arrangementer. Løbet vil så handle om det, deltagerne lige har oplevet. På denne måde vil børnene endda komme igennem f.eks. bibelhistorien fra en teaterforestilling endnu en gang.


Selvstændige løb til minikonfirmander, skole-kirke-arrangementer og på lejrture
Oplevelsesløb kan både stå alene og kombineres med andre oplevelser (teaterforestillinger, påskevandringer eller lignende) til f.eks. minikonfirmanddage, skole-kirke-arrangementer eller lejrture og er en fantastisk måde at ryste deltagerne sammen på.

Løbet laves i så fald helt efter kirkens egne ønsker om emne og så vidt muligt længde. Løbet bør her handle om noget, børnene har været igennem i undervisningen enten på dagen eller tidligere. Emnerne for et løb kan f.eks. være Jesu liv, dåb, jul, påske eller pinse – eller et helt andet emne, man måtte ønske.

Se også:
Påskevandringer
Hjælp til lejrture










Kontakt: Kirketeateret v/Jens Jødal, Nørre Allé 5, 8950 Ørsted, tlf.: 28 51 34 51, e-mail: info@kirketeateret.dk

Fakta om
oplevelsesløb / "skattejagter"

Målgrupper:
Børn og familier / minikonfirmander

Varighed:
Ca. 45-90 minutter inkl. kort pause til pointsammentælling

Antal deltagere:
Fra 6-7 personer til flere hundrede

Priser:
Som enkeltstående arrangement:
2500-3500 kr. plus transport

Særpris ved kort løb sammen med andet arrangement:
Kun + 1000 kr. ud over øvrig pris for ca. 30 min. løb (plus ca. et kvarter til pointsammentælling og præmieoverræk- kelse)


Praktisk:
Kirken sørger for voksne, der kan stå poster, og som instrueres på dagen inden arrangementet. Løbet foregår bedst udendørs, men det er godt med en nødplan til dårligt vejr. Kirketeateret sørger for en lille, spiselig præmie
Kontakt
Ring eller skriv gerne - og hør nærmere om mulighederne.

Kirketeateret
v/ Jens Jødal
Nørre Allé 5
8950 Ørsted
 
Tlf. 28 51 34 51
 
E-mail: info@kirketeateret.dk
 
– eller kontakt her
 

 
Få brochure tilsendt
 
– eller download her
 

 

Tilmeld nyhedsbrev
Nyhedsbrev udsendes ca. 1-3 gange årligt
– og kun når der er
reelt nyt at fortælle.

Tilmeld dig her