Musicals og kirkespil
En fantastisk formidlingsform, hvor deltagerne lærer og selv videreformidler kristendom med hele kroppen!
Skuespiller og instruktør Jens Jødal har adskillige gange opsat teaterforestillinger og musicals med lokale deltagere.
Herunder både teaterforestillinger om Luthers og Ansgars liv og musicals om bibelske historier, eventyr med bibelske temaer eller om konfirmanders tilgang til kristendommen.
Sådanne opsætninger foregår i den lokale kirke / sognegård eller i f.eks. et forsamlingshus, og det kan være med konfirmander, minikonfirmander, i samarbejde med den lokale skole, på en sommerlejr eller som et kirkespil for og med voksne.
Fælles for alle sådanne projekter er, at kristendommen formidles på en helt anden måde, end de fleste er vant til, og børn og unge engagerer sig generelt særdeles meget i formen – for det er sjovt at spille teater, synge, spille i band osv.
Oven i købet rammer man med sådanne arrangementer ikke kun deltagerne selv men også de mange forældre, bedsteforældre, søskende og venner, som skal hen at se, hvor flot musicalen eller kirkespillet er blevet, og det sker ofte, at kirken ved opførelsen bliver fyldt lige så meget som juleaften ...
Mange muligheder
Kirketeateret / Jens Jødal tilbyder alt fra små teaterprojekter med en lille gruppe børn til store forestillinger, herunder musicals, hvor man f.eks. samler flere konfirmandklasser om ét projekt.Jødal kan tilbyde såvel iscenesættelse og dramainstruktion af forestillingen som at stå med overblikket over projektet. Ved større musicalprojekter, kan kirken vælge at kombinere med egne frivillige eller ansatte, der står for instruktion af kor, evt. band, evt. dans osv. Men Jødal kan også skabe kontakt til dygtige og kreative mennesker, der kan instruere andre arbejdsgrene i disse tilfælde.
Opbygningen af arbejdet
Arbejdet opbygges forskelligt alt efter målgruppen:For børn:
Her kan tages udgangspunkt i en musical om f.eks. Jesu liv og påskens begivenheder eller måske en gammeltestamentlig historie.
Børnene kan alt efter ambitionsniveauet mødes flere eller færre gange og enten lære alt udenad, eller nogle kan læse roller i mikrofoner, mens andre mimer til. På denne måde kan man f.eks. få en lille forestilling sat op med et hold minikonfirmander i løbet af bare et par undervisningsgange á 2 timers varighed samt tid til generalprøve og opførelse for forældrene om aftenen den sidste af dagene.
For konfirmander:
Ved konfirmanderne anbefales enten teaterforestillinger uden sang eller musicals, der tager udgangspunkt i enten et eventyrunivers eller i de unges egen hverdag – og herigennem formidler kristendom.
Her anbefales gerne enten et sammenhængende antal undervisningsdage eller f.eks. to fredag-lørdages prøver med opførelse sidste lørdag aften. Eller man kan vælge at bruge en hel weekend kombineret med en eller to hele konfirmanddage på projektet. På denne måde oplever de unge en konfirmand"lejr", de aldrig vil glemme, hvor teater, fællesskab, kirke og forkyndelse smelter sammen! En oplevelse, de sandsynligvis kun får én gang i livet.
For unge:
Arbejdet kan bygges op efter samme princip som ved konfirmanderne – eller man kan vælge at mødes f.eks. fire hele dage, evt. inkl. aften, og på disse dage indøve hele forestillingen.
For voksne:
Jødal iscenesætter også gerne egentlige kirkespil med voksne, evt. sammen med unge. Her vil det være oplagt, at forestillingen handler om de bibelske personer og deres indre kampe.
Prøvearbejdet kan efter ønske fordeles over længere tid eller lægges i mere koncentrerede forløb.
Særligt for længere lejre
Ved sommerlejre á f.eks. en uges varighed kan opsætningen af en musical eller teaterforestilling være bærende for børns eller unges arbejde med det bibelske stof ugen igennem, så deltagerne ved ugens afslutning viser en flot forestilling for lejrens øvrige deltagere.Ønskes i stedet en enkelt dag med en kortere dramaworkshop, kan dette også fint lade sig gøre. Se mere under:
Skyggespilsworkshop: Gud, hvor er du?
Dramaworkshops m.m.
Kontakt:
Kirketeateret v/Jens Jødal, Nørre Allé 5, 8950 Ørsted,
tlf.: 28 51 34 51, e-mail: info@kirketeateret.dk
Fakta om
musicals og kirkespil
Målgrupper:
Børn, minikonfirmander, konfirmander (7.-8. klasse), unge eller voksne
Varighed:
Efter aftale. F.eks. to fredag-lørdage, en række sammenhængende dage, en uges lejr eller (især for voksne) et længere forløb
Antal deltagere:
Efter aftale – men mange kan deltage, f.eks. flere konfirmandhold
Pris:
Efter aftale: Meget afhængigt af projektets størrelse og om Kirketeateret skal finde andre gruppeinstruktører.
Kontakt gerne Kirketeateret og hør nærmere / få et konkret tilbud ud fra de lokale ønsker
Praktisk:
Forberedes i samspil med kirken. Alt nødvendigt udstyr kan medbringes, og den praktiske udførelse sker sammen med lokale fra kirken. Kirketeateret står for logistikken hvad angår arrangementet – mens kirken selv står for f.eks. mad m.v.
Nyheder
Ny forestilling for børnehaver/yngre børn: Hvor er mit får? - klik her
Ny juleforestilling for vuggestuer - klik herAudioguides og lydindtaling - klik her
Kontakt
Ring eller skriv gerne - og hør nærmere om mulighederne.
Kirketeateretv/ Jens Jødal
Nørre Allé 5
8950 Ørsted
Tilmeld nyhedsbrev
Nyhedsbrev udsendes ca. 1-3 gange årligt – og kun når der er
reelt nyt at fortælle.
Tilmeld dig her